Førstelærer Peter Larsen (✝ 1922)1, Haunsø2
følgende af førstelærer Peter og fru Kirstine Larsens (★ Nielsen)1 børn har gået på Jyderup Realskole
Tage 1919/20-21 Mellemskoleeksamen2
Helge Ernst Emil Larsen4 og gik på Jyderup Realskole fra 1920/212 - mellemskoleeksamen 19235 - Realeksamen 19243,6
Svend Helge Larsen, ses 1923/24 I mellemskoleklasse - men ikke 19259
Tage Alf Hartvig Larsen (★5/8-1905 – ✝ 27/4-1975) blev optaget i 1.G klassisksproglig i 1921 (Sorø Akademi) Han blev cand.mag. i klassisk filologi i 1932 og blev ansat som assistent ved Københavns Universitets Filologiske Laboratorium i 1942. I 1967 blev han udnævnt til ammanuensis i klassisk filologi sammesteds og sad i denne stilling frem til sin pensionering i 1975. Han har udgivet en række græske papyrusdokumenter fra Ptolemæertiden og leveret oversættelser af tekster fra samme periode samt af byzantinske dokumenter hidrørende fra Ægypten. I det 14 bind store værk Københavns Universitet 1479-1979, der blev udgivet i anledning af KU’s 500-års jubilæum omtales Tage Larsens ”venlige og stilfærdige virke som bibliotekar … og som vejleder i papyrologi” (Bind VIII, 1. del, s. 439).1
Ved en oprydning i Soransk Samfunds Arkiva er to postkort fra 1924 dukket op. De er blevet sendt af advokat Mogens Vinther til Soranerbladets redaktion i forbindelse med behandlingen af boet efter lektor Helge Larsen fra Ribe Katedralskole, der døde i 1993. Helge Larsen var ikke soraner, men det var hans broder Tage Larsen til gengæld1

Fru Lærer Larsen
Jernbanevej.
Jyderup St.

Sorø, den 28/5-1924: Kl. 1½ Ef.

Kære Mor!

Nu har jeg altsaa begyndt på Eksamenen, idet jeg i sidste Uge fik den skriftlige overstaaet. I dansk Stil var der 4 Opgaver: Havet og Danmarks Kyster. – Om Fremmedords Indtrængen i Dansk. Hvor vidt tør man gaa i Bestræbelserne for at fjerne dem? – Skildring af en dansk Samfundsklasse i Fortid og Nutid. – Ældre og nyere Anskuelser om Planetbevægelsen. Jeg valgte Nr. 3 og fortalte om Bondestandens Udvikling. Jeg blev færdig med at skrive ind 11 57, saa at jeg kun fik 3 Minutter til at se den igennem; jeg er derfor lidt bange for, at jeg skal have overset en eller anden Fejl. Den latinske Version var i Grunden ganske let, meget lettere end jeg havde ventet det, men ganske fejlfri har jeg nu alligevel ikke klaret den, for jeg har opdaget een. Der er nogle af de nysproglige, der ikke har været saa heldige i tysk Stil; der tales om, at der [er] Mulighed for sletx eller mdl-, og hvis de er svage i det øvrige er det en haard Karakter at tage.
Jeg er ikke ganske glad for Situationen. Vi skal have Latin, Græsk og Dansk i den sidste Uge, og der bliver saa knap Tid, at jeg er nødt til at repetere det nu uden at kunne gøre mig Haab om at faa det igennem mere, saa jeg er spændt paa, hvordan det gaar. Afslutningen bliver vistnok 28 Juni. – Skrædderen har lovet mig mit Tøj før Pinse. Jeg talte med Tante i Gaar; ellers ingen Nyheder. Jeg haaber ikke, at Ernst er alt for meget angrebet af Eksamensfeber, men den plejer jo at være slem ved ham.

Kærlig Hilsen
Tage6
Postkort 1924

Postkort 1924
Fru Lærer Larsen.
Jernbanevej.
Jyderup St.

Sorø, 21/6 24.

Kære Mor!

Mange Tak for Kortet! Det glæder mig rigtigt, at Ernst klarer sig saa fint. Han lader til ikke at stikke op for Bollemælk! – Hvad mig selv angaar, saa har jeg siden sidst taget to ug’er til, i Naturkundskab og Dansk. Poulsen gjorde det samme. Nygaard tog henholdsvis ug? og mgx. I Dag har jeg i Fransk faaet ug?, Poulsen mgx og Nygaard gx. Endvidere har vi faaet Karaktererne for vore danske Stile: jeg fik mg?, Nygaard det samme og Poulsen mg. Jeg er selvfølgelig ikke begejstret for den Karakter, men der har jo aldrig været stort ved mine danske Stile. Min endelige Eksamensordenskarakter er blevet mg. – Bilen fra Mørkøv er her i Sorø ca. 12¼. – Hvis den sidste Uge kan blive mere anstrengende, end den foregaaende Tid har været, bliver den det. Vi skal op i begge vore Hovedfag, og selvom jeg har anvendt den største Del af Læseferien på dem, bliver der dog et pænt Stykke Arbejde tilbage, og tillige skal de forskellige Sold klares, men det bliver vist kun et inden Eksamenen er forbi. – Jeg ved ikke rigtigt, om jeg køber Studenterhue. Jeg kunde nok lide at gaa med den i den første Tid, men jeg er bange for at jeg snart bliver ked af den. – Jeg fik mit nye Tøj et Par Dage før Pinse, og Fru P. har nøje efterset det, men ikke fundet noget at kritisere. Tante ringede i Gaar for at høre, hvorledes jeg havde det.

Imidlertid vil jeg ønske Ernst til Lykke med Karaktererne og haabe at han fortsætter i samme Spor.

Kærlig Hilsen
Tage7

Om Tage køber studenterhuen kan du læse mere om i Soraner arkivets materiale

Fra Jyderup Lokalarkiv har vi følgende udklip; her ses Ernst i bunden og får 7.37 mg+
Udklip 1924

Postkort 1924
Postkort 1924

Kilder:
Kilde 1: http://www.soranerarkivet.dk/dokumenter/skolehistorie/larsen,tage/
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1920-22
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 1925, den 15. maj 1925, De Forenede Bogtrykkerier, Aarhus
Kilde 4: Jyderup Kirkebog 1918-27 opslag 114 nr. 28, konfirmeret 1. oktober 1922
Kilde 5: Jyderup Realskoles årsberetning 15. maj 1923, De Forenede Bogtrykkerier, Aarhus
Kilde 6: Jyderup Realskoles årsberetning 1924, den 15. maj 1924, De Forenede Bogtrykkerier, Aarhus
Kilde 7: Tage Larsen Sorø, den 28/5-1924 - Venligst genskrevet af Soraner arkivet
Kilde 8: Tage Larsen Sorø, den 21/6-1924 - Venligst genskrevet af Soraner arkivet
Kilde 9: Jyderup Realskoles årsberetning 1924, den 15. maj 1924, De Forenede Bogtrykkerier, Aarhus og
Jyderup Realskoles årsberetning 1925, den 15. maj 1925, De Forenede Bogtrykkerier, Aarhus
Noter:
a) Sorø Akademi's elevsammenslutning

Tilladelse til gengivelse af postkort fra Soranerakrivet.dk givet 29. august 2015

Sidst opdateret 28. februar 2016
©Jyderup Realskole